Lær vallonien

Bondjoû! Velkommen!

Velkommen til denne udvidede samtaleguide. Vi har valgt en praktisk tilgang for at hjælpe dig med at lære det grundlæggende i et sprog hurtigt. Vi foreslår, at du starter med at lære praktiske ord og sætninger udenad, som du kan bruge hver dag derhjemme, og som derefter vil være nyttige, hvis du ønsker at integrere dig i Vallonien, . At øve sig i at udtale ordforråd højt, f.eks. tal, er en god øvelse, som du kan gøre på et hvilket som helst tidspunkt af dagen. På den måde vænner du dig til lydene i et sprog.

Wallonisk: et historisk sprog, der er velegnet til at udtrykke humor og folkevisdom

1. Wallonsks historie og oprindelse

Wallonisk er et romansk sprog, der hovedsageligt tales i Vallonien, den fransktalende region i det sydlige Belgien. Det er af latinsk oprindelse og er afledt af gallo-romansk, ligesom det er fransk. I løbet af århundreder har wallonisk undergået forskellige påvirkninger, herunder germanske og keltiske sprog samt lokale dialekter. Det vallonske sprog er blevet stærkt påvirket af Belgiens historie, hvis kultur er en velsmagende blanding af traditioner og udenlandske påvirkninger. Så er du klar til at tage på en sproglig og humoristisk rejse gennem det vallonske sprogs forviklinger?

2. Den nuværende situation og karakteristika for wallonsk

Det vallonske sprog er kendetegnet ved en stor dialektal mangfoldighed, med til tider meget markante regionale variationer. Så bliv ikke overrasket, hvis du hører valloniske talere udtrykke sig forskelligt fra by til by, det er simpelthen den vallonske charme, der er i spil!

Vallonien udmærker sig også ved sin særlige udtale og sit specifikke ordforråd, som gør det til et selvstændigt sprog. Det er kendt for sin luntede accent og syntaks, som af og til kan virke mærkelig for fransksprogede. Ikke desto mindre har det vallonske sprog bevaret mange aspekter af latin, hvilket gør det velkendt for romanske sprogentusiaster. Så gå ikke i panik, det er aldrig for sent at begynde at lære wallonsk og dets finesser!

3. Wallonisk og humor: en uadskillelig duo

Wallonisk forbindes ofte med humor og hygge. Faktisk har det vallonske sprog affødt mange forfattere, komikere og humorister, som har udnyttet dets komiske og maleriske side. Fra caféteaterforestillinger til one-man-shows, via sangskrivere og digtere har det vallonske sprog altid været en frugtbar grobund for humor og latterliggørelse.

Det vallonske sprog anvendes også i mange populære udtryk og ordsprog, som afspejler visdommen og humoren hos befolkningen i Vallonien. Så hvis du ønsker at forstå og værdsætte den vallonske humor fuldt ud, er det på tide at dykke ned i dette mangesidede sprog. Når alt kommer til alt, som det vallonske ordsprog siger: "Cwèri, c'est d'jà comènçî!" (At tro er allerede at begynde!).

Hvorfor tale wallonsk i dag?

Wallonisk er ikke et museumssprog: dets talere befinder sig mellem Liège og USA!

Wallonisk tales især i Luxembourg (undtagen i provinserne Gaume og Arlon), Namur, Liège, Vallonisk Brabant, Charleroi samt i det østlige Hennegård. Derudover tales denne dialekt også i Frankrig, især i Ardennerne.

Og selv om det kan virke overraskende, er oïlsproget også udbredt i Green Bay og Wisconsin i USA. Og det har det været siden det 19. århundrede!

Hvordan får man den rigtige udtale?

Takket være Unified Walloon, et fælles skriftsystem mellem de ovennævnte sprog, skrives alle vallonske ord på samme måde. Derefter varierer deres udtale fra region til region.

Virker det kompliceret at vide, hvilken wallon man skal tale? Især fordi der er 14 regioner, der taler wallonisk! Men du skal vide, at de 14 dialekter er blandede og kun adskiller sig fra hinanden ved udtalen.

Det vallonske alfabet

Oïlsproget bruger det samme alfabet som det franske sprog.

Desuden udtales bogstaverne også på samme måde, bortset fra "w" og "y". Det første hedder wé i stedet for "dobbelt V". Og det andet kaldes yod. Desuden har det vallonske alfabet endnu en særhed, nemlig den høvrering, som kun bruges over bogstavet "a" (å). F.eks: Årdene.

Desuden repræsenterer den omvendte accent over vokalerne længden af ordets udtale; og gør det ved samme lejlighed muligt at skelne mellem to homonymer. Som f.eks.: messe (massen) og mêsse (en mester).