Lær vallonien

Bondjoû! Velkommen til Bondjoû!

Velkommen til denne forbedrede samtaleguide. Vi har valgt en praktisk tilgang for at hjælpe dig med hurtigt at lære det grundlæggende i et sprog. Vi foreslår, at du starter med at huske praktiske ord og udtryk, som du kan bruge hver dag derhjemme, og som vil være nyttige, hvis du vil integreres i Vallonien. At øve sig i at sige ord højt, f.eks. tal, er en god øvelse, som kan gøres på alle tidspunkter af dagen. Det vil hjælpe dig med at vænne dig til sprogets lyd.

Vallonsk: et historisk sprog for humor og folkelig visdom

1. Vallonsk sprogs historie og oprindelse

Vallonsk er et romansk sprog, der hovedsageligt tales i Vallonien, den fransktalende region i det sydlige Belgien. Det er af latinsk oprindelse og kommer ligesom fransk fra galloromansk. I løbet af århundrederne har vallonsk undergået forskellige påvirkninger, herunder fra germanske og keltiske sprog samt lokale dialekter. Det vallonske sprog har været stærkt påvirket af Belgiens historie, hvis kultur er en lækker blanding af traditioner og udenlandske påvirkninger. Så er du klar til at begive dig ud på en sproglig og humoristisk rejse gennem det vallonske sprogs forviklinger?

2. Vallonsks nuværende situation og karakteristika

Det vallonske sprog er kendetegnet ved stor dialektal mangfoldighed, med til tider meget markante regionale variationer.
Disse variationer er grupperet omkring fire hovedområder: vestwallonsk (Carolorégien), centralwallonsk (Namurois), østwallonsk (Liège) og sydwallonsk (prov. Luxembourg).
Så bliv ikke overrasket, hvis du hører vallonere udtrykke sig forskelligt fra den ene by til den anden - det er simpelthen charmen ved vallonsk, der gør sig gældende. !

Vallonsk har også en karakteristisk udtale og et specifikt ordforråd, hvilket gør det til et sprog i sig selv. Sproget er kendt for sin snøvlende accent og syntaks, som af og til kan virke underlig på fransktalende. Ikke desto mindre har det vallonske sprog bevaret mange aspekter af latin, hvilket gør det noget velkendt for entusiaster af romanske sprog. Så ingen panik, det er aldrig for sent at begynde at lære vallonsk og dets finesser!

3. Vallonsk og humor: en uadskillelig duo

Vallonsk forbindes ofte med humor og hygge. Faktisk har det vallonske sprog affødt adskillige forfattere, komikere og humorister, som har udnyttet dets komiske og maleriske side. Fra caféteatre til one-man-shows, sangskrivere og digtere - det vallonske sprog har altid været en frugtbar grobund for humor og latterliggørelse.

Det vallonske sprog bruges også i mange populære udtryk og ordsprog, som afspejler visdommen og humoren hos befolkningen i Vallonien. Så hvis du vil forstå og værdsætte vallonsk humor fuldt ud, er det på tide at fordybe dig i dette mangesidede sprog. For som det vallonske ordsprog siger:"Creûre, c'èst dèdjà k'mincî" (at tro er allerede at begynde). Og som bevis på dette sprogs finesse kan du også støde på denne variant:"Cwèrî, c'èst dèdjà k'mincî"(at søge er allerede at begynde).

Hvorfor tale vallonsk i dag?

Vallonsk er ikke et museumssprog: dets talere bor mellem Liège og USA!

Vallonsk tales hovedsageligt i Luxembourg (bortset fra provinserne Gaume og Arlon), Namur, Liège, Vallonsk Brabant og Charleroi. samt i det østlige Hainaut. Denne dialekt tales også i Frankrig, især i Ardennerne.

Og selvom det kan virke overraskende, tales langue d'oïl også i Green Bay og Wisconsin i USA. Og har gjort det siden det 19. århundrede!

Hvordan kan jeg få min udtale til at stemme?

Med unified walloon, et skriftsystem, der deles af de ovennævnte sprog, skrives alle vallonske ord på samme måde. Deres udtale varierer fra den ene region til den anden. Dette stavesystem er dog ikke det, vi har valgt her, da det ikke afspejler den faktiske praksis for vallonske talere, som ofte bliver forvirrede af omskrivningen.

Det stavesystem, der bruges her, er Feller-systemet.
Det er baseret på fonetiske og analoge funktioner, som gør det muligt at læse og skrive uden behov for langvarig grafisk træning.

Vigtige træk omfatter brugen af cirkumfleksaccent til at markere forlængelse af lyde, brugen af "minut" (') til at angive udtalen af et bogstav i slutningen af et ord (f.eks. li nut' - nat, eller li song' - blod), og eliminering af alle konsonantklynger, der ikke udtales (f.eks. bevares et dobbelt n for at markere nasalisering - annêye, saminne ).

Man skal være omhyggelig med at forlænge lyde med cirkumfleksaccent og ikke de andre for at undgå betydningsforvirring (se forklaring i Alphabet wallon med eksemplet messe / mêsse).

Du skal også passe på ikke at udtale bogstaver, der er til stede af grammatiske årsager (-s for flertalsformer, for eksempel) og kun dem, der er markeret med et minut.

Endelig skal du være opmærksom på gentagelsen af konsonanter, der ændrer udtalen.

Endelig bliver h'et systematisk pustet ud, og det er et vigtigt træk, der hjælper udtalen. For eksempel: ouh (dør), pèhon (fisk). Hvis det ikke udtales, skrives det ikke (f.eks. l'eûre - timen).

Det vallonske alfabet

Langue d'oïl bruger det samme alfabet som fransk.

Desuden udtales bogstaverne på samme måde, bortset fra "w" og "y". Det første hedder wé i stedet for "dobbelt V". Og det andet hedder yod. Et andet særligt træk ved det vallonske alfabet er det runde hoved, som kun bruges over bogstavet "a" (å). For eksempel: Årdene.

Derudover repræsenterer cirkumfleksaccent over vokalerne længden af ordenes udtale og gør det samtidig muligt at skelne mellem to homonymer. For eksempel: messe (messe) og mêsse (en mester).

Bemærk, at x'et ikke eksisterer og altid erstattes af et -ks- eller -gz-. Det er det, der adskiller det fra omstøbningen, som bruger det overdrevent til at markere udtalen af et åbent h, for eksempel (og introducerer vanskeligheder for læseren i stavningen).